Det sker at vi mødes

Bente Clod: Imellem os
Lyrikbogklubben Borgen-Gyldendal, 1983

Bente Clods Imellem os udkom på Gyldendal i 1981. Mit eksemplar er fra 1983, udgivet af Lyrikbogklubben efter at bogen året før og aldeles velfortjent havde været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Det er næsten med sikkerhed forkert, og jeg vil givetvis gøre mig til grin ved overhovedet at foreslå det, men inde i mit eget hoved, helt privat, består digtsamlingen i hvert fald i afsnit af en form for magisk realisme ("En måne / eller måske en ukendt, orange planet / svæver tungt over den blå blå jord. / Nogen lukker vinduet i det forladte hus med gardinet / i nittenhundredeooteoghalvtreds"), som mig bekendt ikke var udbredt i de tidlige 80'eres danske lyrik. Det 44 år siden, samlingen udkom, og selv om der undervejs er referencer til ting og sager, nutidens unge velsagtens vil være nødt til at google, herunder Jan-bøger, Tommy Steele og Otto Leisner, virker den stadig nøjagtig så frisk og lige-midt-i-tiden, som den må have gjort dengang. 

Digtsamlingen, der er på i alt 77 sider, er i fire dele, betitlet henholdsvis Husker du, Med Tiden, Krystalnætter og Det kan ikke ses men det er der. Som det fremgår af i det mindste de to første titler, er tiden og erindringen væsentlige temaer, det-vi-var, og det-vi-blev: "Det sker at vi mødes og aflyser alle andre aftaler. / Det sker at vi mødes og skilles hurtigt igen". Tidligere i samme digt, Husker du ..., lyder det: Imorgen tidlig skilles vi / for fremtiden skal passes / og min morgen er ikke din". Der er masser af implicitte tab i Bente Clods digte, men en af hendes store, lyriske styrker er, at hun aldrig bliver sentimental, tværtimod: Digtene sprudler af liv, af livsevne og af livsmod. De mange minder, som hun i samlingen skriver på, tynger ikke hendes digte, men er saft og kraft: "Vi voksede op på hvalspyt og nattergalehaner [...] Sammen rejste vi gennem skovenes skov / over de tretten oceaner med kraftcentret i bund!" For så vidt minder Imellem os lidt om Tishani Doshis Piger kommer ud af skovene, som jeg tidligere har omtalt, og som jeg var tilsvarende begejstret for. Clod skriver stærkt, sanseligt og autentisk, og man føler sig mere til stede i sin egen tilværelse efter at have læst hende. Det er kendetegnet for stor litteratur, og jeg anbefaler digtsamlingen varmt.