Den første kærlighed

Peter Nielsen: Jeg bor her kun
Centrums Lyrikbibliotek, 1987

Peter Nielsen: Medfødte sekunder
Centrum, 1992

Peter Nielsen: Ansigter, hensigter
Centrum, 1994

Der skal være åbenhed i forvaltningen, så lad mig sige det, som det er: Min danske yndlingsdigter er Peter Nielsen. Sådan har det været de sidste cirka 40 år, og det kommer næppe til at ændre sig. Den for mig betydeligste digtsamling fra mine ungdomsår i 1980'erne og 1990'erne var hverken skrevet af Michael Strunge, Søren Ulrik Thomsen eller Pia Tafdrup. Det var Peter Nielsen Medfødte sekunder fra 1992. Det var den digtsamling, der mere end nogen anden omvendte mig til poesien, og som for alvor gjorde mig til en læser af digte. Hvis jeg ikke dengang tilfældigt var faldet over den, sad jeg næppe i dag og skrev omtaler af digtsamlinger i denne blog. 

Også i Peter Nielsens lyriske forfatterskab er Medfødte sekunder en skelsættende bog. Hans digtsamlinger (og der er heldigvis mange) kan opdeles i et før og et efter. Fra og med Medfødte sekunder ændrede hans digte karakter, og jeg har en begrundet mistanke om, at ændringen i hvert fald til dels skyldtes påvirkning fra den amerikanske digter John Ashbery. Ashbery, der døde i 2017, var en af det 20. århundredes største digtere, og omkring 1989 oversatte Peter Nielsen hans digtsamling Selvportræt i et konvekst spejl, der oprindeligt var udkommet i 1975. Bogen er vistnok fortsat den eneste, der nogensinde har vundet både Pulitzer Prize, National Book Award og National Book Critics Circle Award. Arbejdet med den danske oversættelse har indlysende og forståeligt nok gjort indtryk på Nielsen, som efterfølgende har haft talentet til så at sige at adoptere Ashberys måde og at gøre den til sin egen uden på noget tidspunkt at komme til at lyde som en epigon. Det er for sent at opfinde poesien, og man er nødt til, som Per Højholt ville have sagt, at skrive i røven på nogen. Det kan ikke være anderledes, og i årene, der er forløbet siden Medfødte sekunder udkom i 1992 har Peter Nielsen siddet lige så stille i sit hjem i Hinnerup og skrevet ene ene fantastiske digtsamling efter den anden. 

Som man siger: Man glemmer ikke sit første kys, og jeg har en særlig forkærlighed for de tre digtsamlinger, der introducerede mig til Peter Nielsens værk. Ud over Medfødte sekunder er det henholdsvis Jeg bor her kun, udgivet i 1987, to år før Ashbery-oversættelsen udkom, og Ansigter, hensigter fra 1994. De seneste tre digtsamlinger, Peter Nielsen har udgivet, er Tider (Rosinante, 2017), Planetstier (Rosinante, 2019) og Inden årstiderne; regnlys (Herman & Frudit, 2020).