Tingene forsvinder

Henrik Larsen: Hverdagsmaskeret
Eget forlag, 2021

Jeg kender Henrik Larsen personligt. Det skal nævnes. Faktisk kender jeg ham ikke bare, jeg har for ganske nylig udgivet en bog sammen med ham. Jeg har i årevis været læser af Henrik Larsens tekst, der egentlig ikke (selv om han vistnok selv tror det) består af enkeltdigte eller individuelle værker, men af hans almindelige dage kontinuerligt refereret og kommenteret. At læse Henrik Larsen er at få indblik i hans liv. For så vidt er der tale om en centrallyrisk bekendelseslitteratur med fokus på digteren. Det lyder måske fornemt, når jeg udtrykker det sådan, men der er intet højstemt over Larsens digte. Der er ikke antydningen af patos, tværtimod: Jeg har ham mistænkt for ligefrem at være en modstander af det højtsvungne, ligesom han heller ikke er vild med poetiske ornamenteringer og narrestreger, herunder eksempelvis metaforer.

Almindeligt er et vigtigt begreb med hensyn til Henrik Larsens digte. Det er dér, han befinder sig bedst, i det almindelige, og det er dét, han vil. Han vil ikke andre steder hen. Han skriver som oftest i staccato-form. De enkelte digte er konstaterende, med mange linjebrud, og de refererer tit til personlige bekendtskaber og forhold. Således eksempelvis i digtet Københavnertræf: "Ralph og jeg, / en septemberdag, / før alt gik ned igen / Tur-retur København // Hollandsk bogudsalg, / ligesom da vi var yngre / Strøget, Helligåndshuset / Masser af rækker, /stakke og stabler / Bøger, vinyl, magasiner / Dagspris en tier". Københavnertræf stammer fra Hverdagsmaskeret, og ligesom titlen på samlingen henviser linjen "før alt gik ned igen" til coronaepidemien, som er et gennemgående tema i flere af de inkluderede digte: Afstand, Den mørke tid, Masketid. 

Digtsamlingens bedste digt er det afsluttende, Tingene og så videre, som mig bekendt også er et af Henrik Larsens længste. Det fylder hele 7 sider og består af 19 vers, der alle (med en enkelt variation) begynder med ordene "Tingene forsvinder". I vers nummer to lyder det: "Tingene forsvinder, / stadig, stadig væk / Jeg kunne skrive, / at alting forsvinder, / men Alting er skidestort / ligesom Døden og Entropien". Hvis der er ét ord, der bedre end noget andet beskriver Larsen som digter, er det nostalgiker. "Tingene forsvinder", skriver han, "al indædt kamp til trods, / al sammenbidt noteren", men han fortsætter ikke desto mindre, for hvad andet kan han gøre? 

Hverdagsmaskeret er kun trykt i 40 eksemplarer, og hvis man er interesseret i at købe et, har Henrik Larsen måske nogle få tilbage på lager. Man kan kan kontakte ham via hans Facebookside.