Eva Botofte: Hotel Hypnotika
Det Poetiske Bureaus Forlag, 2020
Hotel Hypnotika handler om hoteller og om hotellet som metafor. Bogen består af digte og andre tekster indlejret i collager af fotos, som Eva Botofte selv har taget på hoteller rundt omkring i verden. Hvert digt er et nyt hotel. Jeg var, indrømmet, på forhånd 100 procent parat til at hade digtsamlingen, for jeg har set for meget af den slags i diverse kunstmuseers bogudsalg, støttet af Kunstfonden og fyldt med pseudo-akademisk ævl. Efter at have læst de første 8-10 sider havde jeg imidlertid totalt overgivet mig. Botoftes digte så at sige afsøger hoteloplevelsen, og de gør det troværdigt, med autenticitet og med ægte poesi: "i nat var det / som om min krop / helt forsvandt / gennem flere etager af / senge", lyder det i digtet Hotel Nirvana. I digtet Hotel Direct får digteren "midt i svingdøren [...] byen til at stoppe", og "midtimellem / svæver et Herman Bang-værelse / med udsigt over den grønne bro / alt er for grønt / selv en sporvogn kan spire i øjet". Hotel Healthy Aging ender med linjerne: "så hellere fucked by a unicorn / der hvor kroppen begynder / mimrer jeg mens min patina / ånder små splinter af træ / og mine lemmer forsegles / ét efter ét". Det er virkeligt godt.
Det Poetiske Bureaus Forlag, 2020
Hotel Hypnotika handler om hoteller og om hotellet som metafor. Bogen består af digte og andre tekster indlejret i collager af fotos, som Eva Botofte selv har taget på hoteller rundt omkring i verden. Hvert digt er et nyt hotel. Jeg var, indrømmet, på forhånd 100 procent parat til at hade digtsamlingen, for jeg har set for meget af den slags i diverse kunstmuseers bogudsalg, støttet af Kunstfonden og fyldt med pseudo-akademisk ævl. Efter at have læst de første 8-10 sider havde jeg imidlertid totalt overgivet mig. Botoftes digte så at sige afsøger hoteloplevelsen, og de gør det troværdigt, med autenticitet og med ægte poesi: "i nat var det / som om min krop / helt forsvandt / gennem flere etager af / senge", lyder det i digtet Hotel Nirvana. I digtet Hotel Direct får digteren "midt i svingdøren [...] byen til at stoppe", og "midtimellem / svæver et Herman Bang-værelse / med udsigt over den grønne bro / alt er for grønt / selv en sporvogn kan spire i øjet". Hotel Healthy Aging ender med linjerne: "så hellere fucked by a unicorn / der hvor kroppen begynder / mimrer jeg mens min patina / ånder små splinter af træ / og mine lemmer forsegles / ét efter ét". Det er virkeligt godt.
På Eva Botoftes hjemmeside giver hun selv en kort opsummering af Hotel Hypnotika, hvori man blandt andet kan læse, at "Hotellet kan ses som et andet sted, et overgangs- eller afvigelsesrum", og at "Digtenes fokus er på hotelgæstens kritiske ustabilitet i mødet med tomhed, fremmedhed, mærkværdige genstande, personer og steder." Jeg kan især godt lide det dér med den "kritiske ustabilitet". Det forekommer mig at være en ret præcis beskrivelse af digtene i bogen. De er ikke vaklende, for Botofte har indlysende helt styr på, hvad hun gør, men netop kritisk ustabile, herunder også med hensyn til sprogvalg. Adskillige gange undervejs slår digteren over i engelsk, tysk eller fransk: "300 gange auf wiedersehen / i det øjeblik er himlen überblau", "føl dog efter siger jeg / mælke(s)kind touch me again / please hit me again". Det er jo sådan, det er, når man er på hotelophold: man er henvist til det fragmentariske og kontingente.
De mange hoteller i Hotel Hypnotika er metaforer for livet i det (post-)moderne. Som Botofte selv spørger i samlingens allersidste digt: "Kan mit livs / hoteller / til sammen / gøre det ud for et hjem?" I et tidligere digt, Hotel Home ("make yourself a(t) home", henviser hun til Sigmund Freud, ifølge hvilken "det uhyggelige er det hjemlige / der dukker op i forklædning". For så vidt kan spørgsmålet omformuleres: Kan det uhyggelige være et hjem? Jeg tror ikke, der er mange spørgsmål, der er mere aktuelle. Køb bogen og medbring den i tasken næste gang, du selv skal på hotel. Jeg garanterer dig, at den vil berige dit ophold.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar