Bjarke Kirkegaard Nielsen: 30 digte efter et selvmord
Wadskjær Forlag, 2024
30 digte efter et selvmord er Bjarke Kirkegaard Nielsens debutdigtsamling, og titlen skal tages helt bogstaveligt. I efteråret 2023 begik forfatterens lillebror selvmord. Hans navn var Mikkel, og han blev kun 33 år gammel. I tiden umiddelbart efter og som en del af sorgbearbejdningsprocessen skrev Nielsen de i samlingen inkluderede 30 digte. Det første digt blev skrevet kun få timer efter, at forfatteren havde modtaget beskeden om broderens død, og det sidste blev skrevet præcis 38 dage efter, hvor Mikkel ville være fyldt 34. Det er nok muligt, det får mig til at lyde som lidt af et røvhul, men jeg var på forhånd, da jeg satte mig i min lænestol for at læse digtene, ret skeptisk indstillet. Den brutale sandhed er, at uanset hvor grusom og urimelig tilværelsen kan være, og uagtet hvor hårdt man personligt rammes, og hvor stort et tab man påføres og efterfølgende må forsøge at leve med, så bliver man ikke automatisk digter af det. I hvert fald ikke nødvendigvis en god digter. At skrive digte er at formidle, så det for læseren virker autentisk. Det er ikke nok, at noget plat beset bare er sandt, for eksempel at man oprigtigt har ondt i hjertet, for digte skrives ikke med følelser, men med ord. Troværdigt at kunne formulere sin smerte kræver ord-evner, altså poetisk talent, og poetisk talent er ikke noget, man pludselig fra den ene dag til den anden får foræret.
Wadskjær Forlag, 2024
30 digte efter et selvmord er Bjarke Kirkegaard Nielsens debutdigtsamling, og titlen skal tages helt bogstaveligt. I efteråret 2023 begik forfatterens lillebror selvmord. Hans navn var Mikkel, og han blev kun 33 år gammel. I tiden umiddelbart efter og som en del af sorgbearbejdningsprocessen skrev Nielsen de i samlingen inkluderede 30 digte. Det første digt blev skrevet kun få timer efter, at forfatteren havde modtaget beskeden om broderens død, og det sidste blev skrevet præcis 38 dage efter, hvor Mikkel ville være fyldt 34. Det er nok muligt, det får mig til at lyde som lidt af et røvhul, men jeg var på forhånd, da jeg satte mig i min lænestol for at læse digtene, ret skeptisk indstillet. Den brutale sandhed er, at uanset hvor grusom og urimelig tilværelsen kan være, og uagtet hvor hårdt man personligt rammes, og hvor stort et tab man påføres og efterfølgende må forsøge at leve med, så bliver man ikke automatisk digter af det. I hvert fald ikke nødvendigvis en god digter. At skrive digte er at formidle, så det for læseren virker autentisk. Det er ikke nok, at noget plat beset bare er sandt, for eksempel at man oprigtigt har ondt i hjertet, for digte skrives ikke med følelser, men med ord. Troværdigt at kunne formulere sin smerte kræver ord-evner, altså poetisk talent, og poetisk talent er ikke noget, man pludselig fra den ene dag til den anden får foræret.
Så meget mere imponerende er det derfor, at 30 digte efter et selvmord faktisk er en gribende digtsamling. Jeg læste bogen i ét stræk, og min skepsis blev gjort til skamme. I stedet for at besnakke sin sorg eller vikle sig ind i filosofisk eller religiøs gazebind skriver Bjarke Kirkegaard Nielsen kortfattet og direkte i et dagligdagssprog, som alle burde kunne forholde sig til: "jeg kendte ikke det / du sagde / jeg kender ikke det / du gjorde". Det pågældende digt ender med den måske allermest hjerteskærende linje i hele bogen: "Jeg kender kun mig". I et andet digt lyder det: "Jeg vidste ikke, man kunne begå selvmord, / når man var glad". Digtene i samlingen er selvsagt skrevet på tabet af broderen, men også på kanten til denne afgrund mellem det intimt kendte ("vi er børn alene hjemme / du og jeg") og den radikalt ukendte anden, hvorom digteren ærligt må erkende, at "jeg kan kun mærke dig / det hjælper nok mig / mere end dig".
Som det fremgår af de enkelte citater, er 30 digte efter et selvmord en dig-og-mig-digtsamling, hvori forfatteren adresserer sin afdøde bror, men vi andre, læserne, efterlades ikke udenfor. Nielsen gør sig i et af de inkluderede digte nogle overvejelser om tabets banalitet: "Intet er mere banalt end et tab [...] jeg kan kun udtrykke banaliteter / snotsentimentale ordsammenhænge", for "det jeg ville ønske, jeg havde sagt [...] var for banalt", og "nu er det for vigtigt". Det onde, som Skt. Augustin engang udtrykte det, er en deprivation, det er en mangel på væren, og vi har ikke ord for det, der mangler, som ofte - som i dette tilfælde - er det vigtigste. At skrive om tab er at skrive omkring en tavshed, og jeg er imponeret over, hvor godt Bjarke Kirkegaard Nielsen slipper afsted med det. Jeg blev meget rørt.
Hvis du har selvmordstanker, kan du alle årets dage mellem kl. 11 og 05 kontakte Livsliniens telefonrådgivning på telefon 70 201 201. Du kan besøge deres hjemmeside her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar