Oversat af Jørgen Herman Monrad og Judyta Preis
Det Poetiske Bureaus Forlag, 2015
Jeg er en sindig vestjyde, født og opvokset derude, hvor også Niels Hav kommer fra, men jeg indrømmer, at jeg for et øjeblik siden hidsede mig lidt op, da jeg klikkede ind på bibliotek.dk og læste den lektørudtalelse, Allan Thomsen Volhøj i februar 2015 skrev om Grzegorz Wróblewskis Digte: "Wróblewski har sine fine øjeblikke, men derudover er det en svært tilgængelig digtsamling. Stilen i bogen beskrives som mytisk-poetisk og kræver en del af sin læser, der skal være velbevandret i den europæiske historie og kulturhistorie". Sine fine øjeblikke ... ?
Grzegorz Wróblewski er født i Gdansk i Polen, men har i mange år boet i Danmark. Han har udgivet adskillige digtsamlinger, har fået digte publiceret i en lang række tidsskrifter og antologier, og han er oversat til flere sprog. Digte består af et udvalg oversat til dansk Jørgen Herman Monrad og Judyta Preis. Omend jeg også selv har polsk blod i årerne, har jeg ingen forudsætninger for at bedømme kvaliteten af oversættelsen, men digtene er i hvert fald både overbevisende og smukke. Det er ikke blot en digtsamling med "fine øjeblikke", det er en gennemført elegant og betagende samling.
En af de ting, der karakteriserer Wróblewskis digte (og i øvrigt også andre, slaviske digte, jeg har læst), er, at de bestandigt og bevidst knytter an. De er ikke frit i luften svævende, abstrakte og luftigt mediterende, men knytter sig til specifikke, historiske personer, til historiske begivenheder, til talemåder eller metaforer. Det vil sige: De forholder sig til traditionen og bærer den med sig, uanset hvor modernistiske digtene i øvrigt end måtte være. Måske er det netop den kvalitet ved Wróblewskis digte, der ulykkeligt har forledt Allan Thomsen Volhøj til i sin udtalelse at advare om, at samlingen "kræver en del af sin læser". Det er jo selvsagt sådan noget, man skriver for at skræmme potentielle læsere væk.
Men digte er jo altså nødt til at handle om noget. Hvis de bare handler om ingenting (og der skrives en del sådanne digte), ender de ret nemt som ingentings-digte. Grzegorz Wróblewskis digte handler emfatisk ikke om ingenting. De handler for eksempel om "den enørede kat Jesper" ("Er det virkelig den, der skaber balance i naturen?"), om at gå søndagstur med hunden, om Robespierre, om den græske forfatter Nikos Kazantzakis ("Du er frelst ved den fremmedes smerte"), om en arabisk grønthandler, om Hernán Cortés, om Sierva Maria fra Gabriel García Márquez' Om kærlighed og dæmoner og meget andet. Et af de første digte i bogen, Ingen rose uden et digt, refererer både til Gertrude Steins berømte linje "a rose is a rose is a rose" og til (på dansk) udtrykket "ingen roser uden torne". Efter at have introduceret rosen som klassisk metafor spørger Wróblewski humoristisk: "Er du nu tilfreds med digtet?"
Det er selvfølgelig ikke givet, at man som læser af digtsamlingen allerede på forhånd ved, hvem Robespierre eller Cortés var, eller at man har læst Kazantzakis eller Márquez. Den slags kan googles, hvis man er interesseret, men digtene fungerer under alle omstændigheder. Man behøver heller ikke personligt at have boet på Jeckels Hotel i Skagen for at kunne værdsætte disse indledende linjer fra Vindens triumf. Hotel Jeckels, Skagen: "Dit blik er forandret og du reagerer ikke på lyde. / Glassene ved siden af dig begynder at dirre". Vinden i digtet er psykisk eller mental, men senere lyder det: "Du husker intet". Digtene i Digte handler også om glemsel, om fortrængning og erindring, om "at se hinanden efter i sømmene. // (Finde ud af, hvad det egentlig er, der / stinker sådan)". At genkalde sig ting kan være en proces, også for digtlæseren, og at se ting klart. Eller i det mindste klarere. Man kan ikke læse noget af betydning uden at være nødt til at anstrenge sig lidt. Det er bare sådan, det er. Og Grzegorz Wróblewski er umagen værd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar