Mens det mørkner

Niels Hav: Øjeblikke af lykke
Det Poetiske Bureaus Forlag, 2023

Lemvig er en smuk, lille by beliggende 13 kilometer sydøst for Harboøre. Byen har under 7000 indbyggere, og det er et slags magisk, fortryllet sted, hvor gode digtere kommer fra. Jeg ved ikke hvorfor, men det er sådan, det er. Hele tre af mine egne, personlige yndlingsdigtere kommer fra Lemvig. Den første er Thøger Larsen, som levede hele sit voksenliv i Lemvig og blandt andet var redaktør for Lemvig Dagblad. Den anden er Ove Abildgaard, som kom fra en købmandsgård i Lemvig, og den tredje er Niels Hav. (Lars Busk Sørensen boede i øvrigt også i en periode i Lemvig). Hvis oplysningerne på Litteratursiden er korrekte, blev Niels Hav faktisk mere præcist født i Gudum midt mellem Lemvig og Struer, og det vil jeg i så fald i al hemmelighed gå og glæde mig over, for det gjorde jeg nemlig også selv. Eller rettere: Jeg blev født på Holstebro Sygehus, men mine forældre boede på daværende tidspunkt i Gudum. Det har selvsagt ikke noget med noget at gøre, men jeg kan godt lide tanken om, at Niels Hav og jeg har noget til fælles. Han er en fantastisk digter.

Øjeblikke af lykke udkom i 2023, og digtene i samlingen er supernemme at læse. Det er Niels Havs særlige evne, at han kan skrive ligefremt i et dagligsprog, som alle kan forholde sig til, så det undertiden kan lyde nærmest henkastet eller som en replik i forbifarten, alt imens det både står skarpt og stikker gevaldigt dybt. Man behøver som digter ikke anstrenge sig for at være dybsindig, for så længe man bare er ærlig, skal det hele alligevel nok komme med og vise sig. Som Hav selv skriver i digtet Usund fornuft: "Det vigtigste er at undgå evige ting og eksistentielle emner. / Lad os tale om noget almindeligt, for eksempel cykler / og regnvejr. Eller bare om myg". Bare fordi man (også som digter) "kender stykprisen / på bleer", betyder det ikke, at man "i det stille" skal tro sig et talerør for Vorherre. Man skal skrive om det, man rent faktisk og redeligt kan skrive om, hvilket i Niels Havs tilfælde blandt andet inkluderer paraplyer ("Alle mine paraplyer er købt i Istanbul"), en cigarklipper ("I konfirmationsgave fik jeg en cigarklipper") og et hemmeligt rygelokale under gate A6 i lufthaven i Beograd. 

Digtet om rygelokalet hedder En hemmelighed, og det begynder med linjerne: "Nu det regner så idiotisk / og vi alle sammen er i gang med at dø / fik jeg lyst til at ryge". Allerede fra Inger Christensen-citatet på titelbladet, " ... digtene, dagene, døden", er døden er et gennemgående tema: "Selvfølgelig skal vi da dø", "Alt går alligevel ikke op til slut", "Vi ses deroppe!", "Folk dør, hvor det falder dem ind", "En dag, snart, / når denne vilde glød er død", "I det mindste var jeg / åbenbart ikke død / fornylig" o.a. Niels Hav er blevet 75, en alder, hvor endelighedserfaringerne for alvor begynder at presse sig på. I oktober i år blev han aldeles fortjent hædret med Dansk Litteraturpris, som uddeles af Ragna Sidéns og Vagn Clausens Fond, og i begrundelsen lød det, at "Niels Hav er en international forfatter, der er født i Danmark og skriver på dansk. Hans digte er bl.a. oversat til hovedsprogene og fx bosnisk, hollandsk, tyrkisk, kinesisk – og senest, i april i år, til polsk. Han er derfor formodentlig den nulevende danske digter, der har størst bevågenhed i udlandet og kan med god grund kaldes uofficiel ambassadør for dansk poesi".

Niels Hav er en af de helt store, seriøst stor, og Øjeblikke af lykke er en vidunderlig digtsamling, som alle og enhver kan læse, også folk, der normalt ikke læser digte. Køb og læs den. Bogen egner sig også fortrinligt som advents- og/eller julegave. Det kan godt være, at "Sorgen kommer humpende / som en invalid", også julesorgen, som vi synger om i Velkommen igen Guds engle små. Det kan også godt være, at vi, "Mens det mørkner", må hilse "stumt på de døde", men når vi fortroligt "tager [...] hinanden i hånden", "gennemstrømmer [en lykke] universet". Det ville være en fornem gave at give.