Verdens væv har sat os i stævne

Iben Indra Dons: Lytter og drypper
Forlaget Ravnerock, 2024

Iben Indra Dons nye digtsamling, Lytter og drypper, er i seks dele, hver del introduceret med et citat af en anden digter: Anamnese (citat af Marianne Larsen), Ammedigte (citat af Shekufe Heiberg), Milepæle (citat af Inger Christensen), Almanak (citat af Pia Tafdrup), Arvesorgen (citat af Morten Søndergaard) og Produktionen (citat af Ursula Andkjær Olsen). Digtene i samlingen handler om væv, om det biologiske bindevæv og om moderskabets væven ("Jeg syr en baby i / silke med fyld af bly"), om naturens væv, om sociale væv og om sprogets. Som der står i digtet Efterår: "Verdens væv har sat os i stævne" (forfatterens kursivering). Dons digter sig "med hovedet på / blokken / sortblødende" ind i det lyriske felt, som jo altså altid allerede også er beboet af andre. Som hun et sted skriver: "Jeg bærer en skov", og skjoldet mod skoven er skov: "Jeg bærer et / skjold i skoven på / det står der: Skov". En digter skriver altid med alle andre og mod alle andre, ikke i konkurrence, men for at finde sin egen stemme. I en af mine personlige yndlingsdigtsamlinger, Bo Carpelans I de mørke rum, i de lyse, er der et kort digt, der lyder: "I skoven er kun et ekko, / en stilhed i dig. / Siden er der et træ hvor / vinden slår ned. / Det begynder, ene, at skælve". Andre digteres digte er et sådant "ekko, / en stilhed i dig". Som Iben Indra Dons formulerer det i Lytter og drypper: "Du står tilbage som træet / stormen har skånet".

Digtsamlingen er på mere end én måde omfattende. Den er relativ lang, og selv om adskillige af de inkluderede digte har moderskabet som mere eller mindre eksplicit tema, er intet i digtene isoleret. Alting drypper ned i alt andet, ord i ord, og der er bestandigt "Naturen / der larmer det daglige kaos". I lange afsnit består samlingen af meget overbevisende naturpoesi, som når digteren i Vandrer skriver: "Og tror min livmoder har revet sig løs og / vandrer / rundt i verden som et gespenst, barnløst imens / nattehimlen roder med sine / stjerner og det larmende mørke // Der er ledige landskaber og / trængte kyster derefter". Det er virkeligt smukt.

I det hele taget: Det er en imponerende og vel også på sin vis modig digtsamling, der fri for klichéer om, hvad det vil sige at blive og være mor, personligt italesætter erfaringen på en måde, der gør den umiddelbart vedkommende for alle læsere, også for de af os, der ikke er erfaringen forundt. Det er ikke nogen ringe bedrift, og Iben Indra Dons fremstår som en selvbevidst digter, der ved, hvad hun gør. Jeg håber meget, der kommer flere digtsamlinger fra hende.    

Og et enkelt hjertesuk: På papiret - helt bogstaveligt - er Lytter og drypper begrænset til 95 sider, men kun fordi digtene i samlingen uvist af hvilken årsager er trykt i noget, der ligner font-størrelse 8 eller 9. Jeg kommenterer normalt ikke på digtsamlingers layout, men i dette tilfælde er det faktisk et reelt problem, i hvert fald for en læser som mig, der tilhører 50+-segmentet, og som måtte sidde med næsen helt nede i bogen for at kunne tyde, hvad der stod. Hvis der på et tidspunkt kommer en 2.-udgave, håber jeg, font-størrelsen bliver sat op.