Oversat af Niels Hav
Det Poetiske Bureaus Forlag, 2019
Heather Spears, der som 86-årig døde i 2019, var en canadisk tegner og forfatter. I 1962 emigrerede hun sammen med mand og børn til Danmark, men livet igennem fortsatte hun med at skrive digte og romaner på engelsk. Det blev til i alt 11 digtsamlinger og fem romaner foruden tre bøger med tegninger. Hun modtog adskillige fornemme priser for sit værk, og University of British Columbia er hjemsted for et Heather Spears-arkiv. Hun tog ofte til Canada for at holde foredrag og læse op af sine værker eller for at undervise. Udvalget Jeg kan stadig tegne er smukt oversat af den danske digter Niels Hav.
Som tegner specialiserede Heather Spears sig i, jævnfør titlen på en af hendes bøger, spædbørn i krise. Hun tegnede for tidligt fødte og dødfødte børn. To af hendes udgivelser viser tegninger af nogle af de børn, der omkring 1989-90 blev ofre for den palæstinensiske intifada og for Al-Aqsa-massakren. Det forekommer mig ret væsentligt at forsøge at forstå, hvad dette faktisk betyder. Heather Spears brugte tusindvis af timer på med en blyant i hånden at nærstudere og detaljeret gengive, hvad de fleste af os andre knapt nok kan holde ud at tænke på. Som hun skriver i digtet Dødfødt, Herlev Hospital: "Barnet, misfarvet, / næsten sort, er anbragt / på en slags plastbakke / hun er i en rød sparkedragt, og jeg må sige / at hendes mor vil have hende tegnet med bare fødder". Spears' tilværelse, sådan må det have været, var præget af den dybeste alvor og af en enorm empati. De døde børn skulle ikke glemmes, heller ikke selv om det krævede af hende, at hun konstant måtte konfrontere sig med gruen.
Flere af digtene i Jeg kan stadig tegne er alderdomsdigte, hvori digteren også adresserer sine egne endelighedserfaringer: "hver ny smerte / bliver spurgt: vil det her blive kronisk?", "Kan du huske / dengang det ikke gjorde ondt?". Hun skriver om koncentrationsbesvær og sammenligner sig i Måske er jeg ved at blive muslim med en ydmyg troende, fordi hun på sine gamle dage hele tiden falder og lander på knæene, "ned i hundestilling / klar til bøn". Spears døde som nævnt kun to år efter udgivelsen. Andre digte i samlingen er politiske, således eksempelvis Guddigtene, hvori Gud blandt andet er i FN, deltager i en militær pressekonference og "overvejer sin næste inkarnation som tank": "Han vil / sørge for, at Hans er helt almindelig / skabt i Hans billede / dens drab / vil tage alle andre drab på sig". Iblandt de inkluderede er også et flot digt om Storebæltsbroen ("pludselig / er jeg tilhænger af fremtiden"), om Nyborg Station, om vikingeudgravninger og andet. Derudover er medtaget en enkelt prosatekst, Kvinden, der tegnede døde babyer: "Kvinden, der tegnede døde babyer, lo af og til, spiste chokolade og læste pæne krimier i sengen, mens hun passede på ikke at gætte slutningen".
Heather Spears var en på alle måder imponerende person, og Jeg kan stadig tegne er en imponerende digtsamling. Den er alvorlig, men ikke uden underspillet humor. Den handler om store ting, men er nem at læse, og digtene er følsomme og gribende. Med et udtryk, Spears selv anvender i digtet LFV: Efter endt læsning sidder man tilbage med en følelse af "nøgen forundring og usikker glæde", hvilket velsagtens er det bedste, vi med rimelighed kan tillade os at forvente. Og som nok er mere, end vi reelt har fortjent: "regn, sensommerasters, sorte marker, / sådan er november, en gave hvis jeg ser det".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar