Den vilde musling

Milena Rudež: Skyen i vandet / Oblak u vodi
Milena Rudež (DK) og Daorson (Sverige), 2023

Milena Rudež: Efterårsdage / Jesenji dani
Milena Rudež (DK) og Daorson (Sverige), 2025

Digtet Den vilde musling fra Efterårsdage lyder sådan: "lukker en fremmed / ind og danner en / glimtende perle". Det er en slags Milena Rudež'sk poetik, for det er sådan, hun gør. Hun er selv en vild digter-musling, i hvert fald for så vidt "vild" ikke betyder brutal eller løbsk, men organisk og naturlig. Hun digter om det konkrete, ofte små ting, som leder til de største. Et sted skriver hun smukt og melankolsk om "denne stive smålige verden", at "dens intethed [...] er godt pakket ind og / farer sammen ved en mindste raslen". Det er den dér raslen, hun skriver på, virkelighedens små ryk. 

I Skyen i vandet fra 2023 og Efterårsdage, som er udkommet i år, er også formen tilsvarende petit. Skyen i vandet består af haikudigte: "Over alt er der spor / efter andre i mit hus. / Jeg har selv bragt dem". Værket er inddelt i to hovedafsnit, henholdsvis Over marken og lunden og Bag de kulsorte skyer, og hvert hovedafsnit er inddelt i en række underafsnit. Også adskillige af digtene i Efterårsdage er haiku: "Blade på stien / samlet af vinden eller / mænd til gravhøje", men hvor førstnævnte primært består af naturlyrik, handler sidstnævntes andet afsnit, Efterårsdage på plejehjemmet, om Rudež' besøg hos sin mor på et plejehjem, hvor der står "En blomst på bordet / Andet pynt passer på hvad / de gamle spiser". De to yderligere afsnit i Efterårsdage har overskrifterne Stien langs banen og Birkens små grene. I begge digtsamlinger er digtene trykt på både dansk og bosnisk. 

Efterårsdage handler blandt andet om død og om tab, ikke in your face, men stilfærdigt, værdigt og med behørig respekt for det uudsigelige. De allersidste ord i samlingen lyder: "Mine lydløse skridt i / den tomme gade". Ikke raslen, men tavshed. Milena Rudež er en fantastisk god digter, og jeg anbefaler hende varmt.