I kølvandet på sin imponerende debutdigtsamling Glimmer drysser skråt fra 2023 har Lena la Cour Pind i 2024 udgivet hele to omfattende digtsamlinger, henholdsvis Træerne drypper med sukker og Når jeg ser dagen fra vinger. Den personlige stemme, som i Glimmer drysser skråt lød så tydeligt, er stadig den samme, men digtene i de to nye samlinger er anderledes. Det fortættede og billedrige er opgivet til fordel for en fortællende og undertiden direkte pludrende stil, der i lange passager vel nærmest må karakteriseres som knækprosa. Lena la Cour Pind skriver om livet i et forstadskvartér, om haven og hækken, om sine naboer, om jul og om ture til bilmekanikeren og meget andet. Hvad digtene i min læsning stort set alle har til fælles er, at de ikke blot beskriver en række forholdsvis almindelige, dagligdags situationer, som de fleste af os kan relatere os til, men også et slags fald ned igennem dem. Eller rettere: De beskriver en snublen eller et fald ned i digterens afstand til dem.
Det er et ord, der går igen adskillige gange i Træerne drypper med sukker, "afstand": Lena la Cour Pind genkender i digtet Fødselsdag og skyer sine børn "på deres afstand til loftet". I digtet Hækken skriver hun konstaterende, at "en vis afstand er uundgåelig", og i Jeg dør aldrig, "jeg skaber afstand". I digtet Jeg findes lyder det, "jeg ved hvad det vil sige / at holde afstand", og i Røde øjne taler hun om "afstanden til dagen". Digtet Spejling begynder med ordene "Selvom der er en afstand / vi ikke forstår forsøger vi / at kunne se ud i rummet". Der er flere eksempler. Digteren er en iagttager, også sin egens, og det rum, tilbagetrækningen til iagttager-positionen skaber, er som bekendt også tvivlens rum. Det er dér, man snubler over sig selv, og det kan man gøre mere eller mindre elegant. Digtene i Træerne drypper med sukker er charmerende, fordi de også, omend underspillet, er morsomme og i nogen grad selvironiske.
Når jeg ser dagen fra vinger er mere ukurant, for selv om samlingen for så vidt kan siges at være en slags fortsættelse af Træer drypper med sukker med knækprosa-digte med omtaler af de samme personer, etc., indeholder den også digte, der synes at pege i andre retninger. Nogle er mere ordknappe, nogle ligner systemdigte. Under læsningen af Når jeg ser dagen fra vinger kunne jeg ikke lade være med at tænke, at det er en digtsamling skrevet af en digter, der har nået en sådan grad af modenhed, at hun nu leder efter en form. Debutsamlingen var skrevet på smerte og havde smertens umiddelbarhed, og Træerne drypper med sukker virker drevet af ren fortælleglæde og måske af et personligt behov for at italesætte alt snubleriet. I Når jeg ser dagen fra vinger er det som om, Lena la Cour Pind er blevet mere (selv-)bevidst om, at hun nu er en digter, der skriver digte, og at hun også på dén afstand og i dét rum må finde en måde at falde på, en faldteknik. Altså en form, der kan rumme hendes stemme og få den til at synge, som hun skriver i digtet Lyden af alting, som konkylier kan.
Når jeg ser dagen fra vinger er mere ukurant, for selv om samlingen for så vidt kan siges at være en slags fortsættelse af Træer drypper med sukker med knækprosa-digte med omtaler af de samme personer, etc., indeholder den også digte, der synes at pege i andre retninger. Nogle er mere ordknappe, nogle ligner systemdigte. Under læsningen af Når jeg ser dagen fra vinger kunne jeg ikke lade være med at tænke, at det er en digtsamling skrevet af en digter, der har nået en sådan grad af modenhed, at hun nu leder efter en form. Debutsamlingen var skrevet på smerte og havde smertens umiddelbarhed, og Træerne drypper med sukker virker drevet af ren fortælleglæde og måske af et personligt behov for at italesætte alt snubleriet. I Når jeg ser dagen fra vinger er det som om, Lena la Cour Pind er blevet mere (selv-)bevidst om, at hun nu er en digter, der skriver digte, og at hun også på dén afstand og i dét rum må finde en måde at falde på, en faldteknik. Altså en form, der kan rumme hendes stemme og få den til at synge, som hun skriver i digtet Lyden af alting, som konkylier kan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar