Abdul Malik Beakasyar: Spejlenes skygger
Gendigtet af Ole Lillelund og forfatteren
Det Poetiske Bureaus Forlag, 2010
Verden er dyb. Det lyder som en kliché, men tillad mig alligevel at skrive det igen: Verden er dyb. Det er sådan, verden er. Den har dybde. Man kan ikke skrive en linje i et digt, uden at det straks viser sig, og der er for så vidt ingen som helst grund til gøre sig anstrengelser for at komme under huden på noget som helst. Man kan fint nøjes med at blive på overfladen. Så snart man begynder at skrive om huden, hvis man er ærlig, dukker hudløsheden op. Og det kan man gøre helt stille og roligt, civiliseret og uden hysteri, selv midt i en væbnet konflikt, hvor man som Beakasyar kan sige, "vi bor på en stor gravplads".Gendigtet af Ole Lillelund og forfatteren
Det Poetiske Bureaus Forlag, 2010
Abdul Malik Beakasyar er afghaner. Da russerne rykkede ind i Afghanistan, endte han som millioner af andre i Peshawar i Pakistan, og i 1989 kom han til Danmark. Digtene i Spejlenes skygger er danske gendigtninger af digte oprindeligt forfattet på pashto, sproget som tales af pashtunerne i Afghanistan og Pakistan. Beakasyar skriver helt enkelt og uden krummelurer: "månen var fuld og rund om natten" og "se, en pige står på bussen / snart vil hun være i et varmt rum, / hjemme om få minutter, eller sammen med en ven", men krigen og døden er hele tiden til stede. Månen var fuld og rund, men "pigerne gik ikke længere i bjergene efter urter", og "folk sov ikke længere ude / eller på taget". Mens digteren betragter pigen, der står på bussen, underholder han sig med at tælle bilerne, cyklerne, pigerne og drengene, men ikke mændene, for "jeg spilder ikke denne kostbare tid / på at tælle mændene". I digtet Hjemme lyder det, at "fra afløbet under dørtrinnet / strømmer tidens sorte historie", og i Solnedgang, at "nedenfor markdiget / i den genfrosne sne / er aftryk af sko og sandaler [...] nabolandsbyen bliver netop nu / angrebet af B52 bombere og / den sorte røg dækker himlen totalt".
Styrken og skønheden i Abdul Malik Beakasyars digte (som selvsagt også til dels må tilskrives oversætteren Ole Lillelund) ligger i deres sirlighed og nænsomhed. Alle linjer i samlingens digte har en selvfølgelighed over sig, som om de ikke kunne lyde anderledes, og det er selvsagt et af kendetegnene på stor poesi. Sproget er gavmildt, men økonomisk, og jeg forestiller mig, at Beakasyar og Lillelund har brugt ganske meget tid på at diskutere og finpudse de enkelte tekster. Jeg er ikke litterat, og min referenceramme er begrænset. Den eneste, anden digter, jeg kender, og som jeg med rimelighed kan sammenligne Beakasyar med, er Konstantinos Kavafis, som skrev helt anderledes digte, men med samme grad af omhyggelighed. Beakasyar registrerer med følsomhed og kan sige som den berusede i digtet Atan, at "da krigen kom / jeg så den med disse øjne". Han forsøger ikke at være dyb, men lader verden om at være det, som den er.
Styrken og skønheden i Abdul Malik Beakasyars digte (som selvsagt også til dels må tilskrives oversætteren Ole Lillelund) ligger i deres sirlighed og nænsomhed. Alle linjer i samlingens digte har en selvfølgelighed over sig, som om de ikke kunne lyde anderledes, og det er selvsagt et af kendetegnene på stor poesi. Sproget er gavmildt, men økonomisk, og jeg forestiller mig, at Beakasyar og Lillelund har brugt ganske meget tid på at diskutere og finpudse de enkelte tekster. Jeg er ikke litterat, og min referenceramme er begrænset. Den eneste, anden digter, jeg kender, og som jeg med rimelighed kan sammenligne Beakasyar med, er Konstantinos Kavafis, som skrev helt anderledes digte, men med samme grad af omhyggelighed. Beakasyar registrerer med følsomhed og kan sige som den berusede i digtet Atan, at "da krigen kom / jeg så den med disse øjne". Han forsøger ikke at være dyb, men lader verden om at være det, som den er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar