En løgns livstid fra at lindre lidelsen

 

Görkem Acar: Gör Kem
Brændpunkt, 2024

Görkem Acar, født i 2003, er en dansk digter med tyrkisk baggrund, og han bor i Randers. På bagsiden af den flot-designede bog fra forlaget Brændpunkt kan man læse, at Gör Kem består af "Temperament. Vildrede. Fortvivlelse. Alt sammen spredt over 40 rå digte [...] som udspringer af Görkem selv, hvis navn direkte betyder SE ONDSKAB." Jeg finder teksten dobbelt forvirrende, for hvad skulle digtene vel udspring af, om ikke af digteren, og på hvilken måde betyder Görkem "SE ONDSKAB"? Görkem betyder pragt eller lys, gør det ikke? Jeg er ikke tyrkisk-kyndig, og måske er der en eller anden, der kan forklare det for mig.

Bagsideteksten er i øvrigt spot on. Digtene i samlingen vidner ganske rigtigt om både temperament, forvirring og fortvivlelse, og de er rå, splittet mellem længsel og afsky, mellem kærlighed og liderlighed, mellem tro og vantro, mellem selvlede og Weltschmerz. Som Acar paulinsk skriver i det allerførste digt, Selvportræt: "jeg vil ikke ondskaben / men ondskaben vil mig / jeg er et katalog af alt det afskyelige". I digtet Paranoid I lyder det: "jeg foragter at være i live / jeg sliber mine stikkeres knive", i Kunstnersjæl at "snart vil jeg ikke længere krænke verden / med mine sagte udgydelser", og i En omtåget begravelse at "min begravelsesdato lusker rundt / som en silhuet i en skizofrenisk psykose". Det morbide modsvares i digtene af vreden, "overliderligheden" og "destruktionsappetitten". Som digteren skriver i det selverkendende og freudianske digt Alternativ Virkelighed: "jeg svømmede blandt drifterne / der havde svømmet lige siden fødslen", og selv om han derefter tilføjer, "indtil biografien begyndte", gælder det, som han fremstår i digtene, stadig, blot med den forskel, at dødsdriften nu også trækker.

Der er i alt 40 digte inkluderet i Gör Kem, en del af dem i passager nærmest desperat-vrængende lyriske: "måneskinnet illuminerer livsløsheden bag øjnene / meningsløsheden i foretagelserne", og "ufældede tårer begravede sig i mig / uudtrykte pinsler forskyndte min sjæls alder". Jeg ved ikke, om "forskyndte" er et selv-opfundet ord, eller om det bare er en fejl, men jeg håber på det første, for det er i så fald godt fundet på. Det samme gælder ordet "foretagelserne". I mere meditative passager er Görkem Acar overbevisende raffineret og sprød, som når han eksempelvis i digtet Gadebænk skriver, at "Dødens hænder krøller min kropsstilling / som et stykke papir", eller når han afslutter Fuck jer alle sammen sådan: "jeg blev opsporet af min egen skygge / selvom himmellegemerne allerede / har slået hånden af jorden / så nu ses vi kun i smug / for at undgå vakte mistanker". Det er virkelig godt. Jeg blev også ægte og alvorligt berørt af disse linjer fra digtet Borderline: "jeg er en løgns livstid fra at lindre lidelsen herom / en udnyttelse fra at stikke den Gud / som angiveligt skulle vise mig vejen / i ryggen". "En løgns livstid" er et næsten skræmmende godt udtryk.