Paa Memphis Station

Johannes V. Jensen: Digte 1906
Gyldendals Spættebøger, 1966

Jeg ejer to eksemplarer af Johannes V. Jensens Digte 1906. Det første købte jeg i 1990, en Tranebogs-udgave fra 1977, og det andet (og jeg indrømmer det) tyvstjal jeg tidligere i år fra en container på en genbrugsstation, Spættebogs-udgaven fra 1966, som kan ses på billedet herover. 

I 1990, da jeg ærligt og redeligt erhvervede mig det første eksemplar, var jeg 19 år gammel, og jeg gik på Struer Gymnasium & HF. Jeg holdt meget af min dansklærer, men var uenig med hende i stort set alt, hvad hun havde at sige om litteratur. Jeg kan ikke huske, om digtet var del af pensum, eller om jeg bare selv tilfældigvis var faldet over det, men i hvert fald skrev jeg på et tidspunkt en hele 12 sider lang og meget begejstret stil om Johannes V. Jensens berømte digt Paa Memphis Station, som første gang blev tryk i 1904, men som er inkluderet i Digte 1906. Efterfølgende indkaldte min dansklærer mig til en samtale, fordi hun var bekymret for mig. Johannes V. Jensen, mente hun, var politisk uacceptabel, og hun frygtede, jeg var på vej ud i noget skidt. Jeg forsikrede hende om, at det ikke var tilfældet. 

Paa Memphis Station regnes normalt for et af de første, danske, modernistiske digte, og der er skrevet utroligt meget om det. Det er blevet analyseret på kryds og på tværs. Omend min dansklærer i gymnasiet altså ikke var begejstret, er de fleste andre vistnok nogenlunde enige om, at det er et fantastisk, sanseligt og billedrigt digt, og det var først og fremmest billederne i digtet, der dengang betog mig: "Ventesalen med Chokoladeautomat, / Appelsinskaller, Cigar- og Tændstikstumper, / Dagen griner igennem med spyende Tagrender / og et evigt Gitter af Regn" kontrasteret med "Kæmpefloden", der "flommer kongeligt i Bue og svinger Flaader / af Træer og laset Drivtømmer i sine Hvirvler". Som Johannes V. Jensen skriver i et andet af samlingens digte, Interferens: "To diametralt modsatte Livsbevidstheder mødes og / skærpes i mit Hjærte".

Digtene i Digte 1906 handler om lumpenheden vs. det vitalistiske, om tryghed vs. eventyr, om det reelle vs. fiktionen og (ultimativt) om livet vs. døden. Da toget i Paa Memphis Station endelig ankommer, ser digteren mellem kullene "fire stille Skikkelser / dækket af blodvaade Frakker". Ligesom regnen er døden et gennemgående tema i samlingen: "Dødens Varme", "da vil jeg dø og drukne", "Jeg vil dø, jeg vil svinde ind i dit Smil", "den frie, vingede Død" og "I en dyb, forgræmmet Blund / hænger død den store Kat". Værket afsluttes med tre oversættelser af digte af Walt Whitman, som Johannes V. Jensen helt indlysende har været meget optaget og inspireret af.

Der er ikke noget, nogen skal have læst, for den slags bestemmer man selv, men hvis man interesserer sig for dansk litteraturhistorie, herunder historien om den danske lyrik, er Digte 1906 et must. Det vil jeg mene. Og det gælder, uanset hvad man i øvrigt mener om Johannes V. Jensen.