Solens efternavn er frost

Maximum Bonjour (Jon Eirik Lundberg): Den udøvende krop
Det Poetiske Bureaus Forlag, 2016

Det er billigt, det både forstår og anerkender jeg, men jeg gider faktisk ikke skrive en introduktion til Jon Eirik Lundberg eller til Den udøvende krop. Knud Munck har på websitet Den smalle bog skrevet en aldeles fortrinlig anmeldelse af digtsamlingen, herunder en præsentation af digteren, og du kan læse den her. Det kan vist ikke gøres meget bedre.  

Jeg læser mange digte, mange gode digte og nogle knapt så gode, men det sker ikke så tit, at jeg falder over noget særligt. Enhver digter, for så vidt han eller hun er noget værd, har sin egen stemme, men de fleste af os ligner jo fundamentalt hinanden, og vi taler og udtrykker os ret ens. I det store og hele. Der er langt mellem digtere, der med styrke og troværdighed skriver markant anderledes. Jon Eirik Lundberg gør det, og det er vildt. Det er virkelig, virkelig godt. 

Den udøvende krop er på kun 37 sider, og digtene er sat i skrivemaskine-skrifttypen Courier, så man ved, at det er undergrund. Digtene er symbolistiske og overraskende: "olierede fisk dansede  / på hans tunge", "Hans blik: en papirmåge / der gemmer sig i sne", "den ægyptiske skumrings / lille edderkop", "klip altid sålen af ordene du sluger / sammen med sværd", "ligesom togenes passage gennem eddike", "Husker du den knuste tand / under fortovets klage?". Det er svært ikke straks, når jeg læser den sidste linje, at associere til Gunnar Ekelöf, der i digtet Når man er kommet så langt taler om "det store ord" jeg som "et flinteskår / hvormed en i tandløshed har skrabet sit seje / kød". Et andet sted anvendes udtrykket "den første bog efter syndefaldet", en mulig hilsen til Arthur Rimbaud og Efter syndfloden: "sat i verden i et kaos af is og polarnat". Hos Jon Eirik Lundberg er der "snestorm i telefon", og "Solens efternavn / er frost".  

Der er imidlertid og helt afgjort ikke noget tandløst eller køligt over Lundberg. Digtene i samlingen står helt skarpt som (med et af hans egne billeder) "en flyvinge / ud af mundvigen", og der er knald på. På den gode måde. Digtene indskriver sig fint i en europæisk tradition, der altså blandt andre også inkluderer Rimbaud og Ekelöf, men som jeg relativt sjældent ser repræsenteret i nutidig lyrik. Nogle mennesker (har jeg bemærket) gør sig meget romantiske forestillinger om den litterære undergrund og kan godt lide at tænke, at den er fuld af urimeligt oversete, store talenter, som blot venter på at blive opdaget. Hér er et eksempel. Den udøvende krop burde være en af den slags digtsamlinger, der kostede kr. 1000,- antikvarisk, og som bogsamlere havde våde drømme om en dag at finde til det halve. Jeg forudser, at det vil ske. I øjeblikket kan den erhverves for kun kr. 100,-, og jeg vil kraftigt opfordre dig til at købe et eksemplar.