Det sker med jævne mellemrum, at der i diverse danske kulturmedier og/eller på de sociale medier opstår en diskussion om manglen på litteratur om arbejder- og underklassen. Det er, som Peter Laugesen engang skrev, noget "dobbelt snot". Det er snot, for der skrives rent faktisk sådanne bøger. Camilla My Vinter Thorsens Nitte er et eksempel, og det samme er Anne Rye Anderssons Sexy Baby. Og det er dobbelt snot, fordi det, der menes, når en sådan litteratur efterlyses, ikke er bøger skrevet af folk fra arbejder- eller underklassen, men netop bøger skrevet om dem af de forfattere, som i forvejen bliver anmeldt i Politiken, i Information, i Berlingske og i Weekendavisen. Det er ikke udtryk for et ønske om at lade andre stemmer høres, men bare om at høre de samme stemmer pludre om noget andet.
Camilla My Vinter Thorsen er imidlertid the real deal. Hun er efter eget udsagn en "nitte": "dit blik mørknes af / afsky, når du husker / hvilken nitte / jeg er", skriver hun. Et andet sted lyder det: "propelleret af skam / og tandlægebor i ørerne / vi, de marginaliserede". Digtene i samlingen er uden titler eller versaler, og de kan for så vidt læses som én lang meditation over livet underlagt det skrattende system. Det er et ord, der går igen flere gange, "skrattende": "systemet / skratter", og "i en skrattende hylen / brænder jeg sammen". Systemet er sundhedsplejersken, kontoret, "jannie petersen, odense kommune", som sendte "et afslag / en endelig afgørelse", der "dømte mig til / værdighedstab", "sadistiske tandlæger", "lægepiller" og obduktionsrapporter. Lykken er med "baljen til opkast [...] ved siden af", og et festmåltid er en buffet til "129,- per person / vi er jo en pæn familie", "tarteletter / bearnaise / softice". Det er dér, vi er. Digtene handler om længslen efter kærlighed, om moderskab og om selv at have forældre, om utryghed, skam, sygdom og død. Det er meget, og Camilla My Vinter Thorsen er i det hele, "en normal / borger på cognackrykker som ikke længere ved / hvem hun er".
De "marginaliserede" er ikke nogle andre, de er os, nøjagtig ligesom kultureliten er det. Vi er os, sammen. Camilla My Vinter Thorsens Nitte giver et indblik i, hvordan vi også har det, og det er vigtigt. Det skal dertil tilføjes, at digteren selv har designet omslaget til digtsamlingen, og at det er blevet en gevaldig flot bog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar